WIP

Arbejdet på børnebog er i en rette og skrive om process, som er ved at dræbe mig. Jeg synes det hele bliver dårligere jo mere jeg arbejder på det, og bliver mere i tvivl om produktets kvalitet. Jeg tror det er en måned siden, jeg sidst fokuseret kunne sætte mig og arbejde fokuseret med det. Jeg har snart nået halvvejs i min deadline, der stadig hedder, at jeg skal sende et færdigt manus til forlag inden 2018 er slut. Jeg mangler stadig at snakke med illustrator. Men jeg tager en snak med TOT i næste måned, er min plan.

Jeg har i mange år skrevet noter i bøger, lapper af papir, i hovedet og på mine telefoner og computere. De fleste noter omhandler et eller flere fantasy univers, så her har jeg også en masse ideér. Jeg har prøvet at strukturere noterne ift hvordan jeg skal bygge en historie op, men nu er jeg bare begyndt at skrive frit fra leveren på en historie, om Ulver, Birna og Hjort. Jeg tænker at ramme den danske udgave af A Song Of Ice And Fire. 

Ses bitches.

Ny historie

Nu prøver jeg at komme ind i en rutine, hvor jeg retter til i historien om Bababaga hver morgen, inden jeg møder på arbejde. Og hver aften, når ungerne sover (Saga ligger ved siden af mig og hoster helt sygt, hun har halsbetændelse. Øv.) og inden jeg går i seng, sætter jeg tid af til at skrive noget nyt. Minimum 300 ord som jeg flere gange har skrevet. Det er overkommeligt, men samtidig nok til det giver mening.

Jeg er startet på det i dag og dermed en ny historie om en lille paraply, der gerne vil ud og opleve al slags vejr, ikke kun regn. En gammel paraply holder den tilbage, at fortæller at den kun duer til regn, men til sidst bliver den lille paraply en stor parasol, som skygger for solen på strande fra Bellevue til Ipanema. Måske lidt søgt, men jeg synes det var en meget sød grimme ælling fortælling. Hvis jeg kan holde ordtallet på omkring 700, vil det være fedt. Det er også en god øvelse for mig i at skrive kort og præcis, men samtidig levende.

Jeg har altid gerne ville kunne et håndværk, og selv være i stand til at producere, når jeg har lyst til det. Dels som en kilde til indtægt, fordi det er sjovt at blive belønnet. Dels bare for at lave noget, jeg synes er meningsfuldt og beriger mit liv. Men jeg har ikke vist hvad det skulle være. Selvfølgelig skulle det være at skrive. Det er sjovt som man er begrænset af sig selv. Jeg bliver usikker og tænker, at alle er meget bedre. Men efter at jeg har fået sat "min skriveproces" i system, bliver jeg grebet af det her ukuelige gå-på-mod, som ligger i mig og jeg giver ikke en fuck for hvad andre tænker, og jeg er sikker på at alt kan lade sig gøre. 

I morgen eller fredag vil jeg prøve at huske, at oploade nogle af mine (dårlige) tegninger af persongalleriet i fortællingen om Prinsesse Bababaga. Hr. Suppe ser simpelthen så mega åndet ud. Og Faster Far ligner en fransk udgave af Blækvard fra Svampebob Firkant. Lol times.

Konstruktiv Kritik

Min søster har allerede læst og givet rigtig god kritik, og jeg er i gang med processen at rette til. Næste punkter for mig må være at undersøge, hvordan jeg layouter et overskueligt manuskript. Og så skal jeg gå i gang med at idéudvikle en ny historie. Jeg vil gerne skrive en på ca 700 ord. En kort godnathistorie.
Jeg er ved siden af begyndt at skrive på en fantasyidé, jeg har. Og det tror jeg er fint, da jeg skal holde mig til minimum 300 ord om dagen.

Første udkast done

Jeg har lige færdiggjort første udkast af historien om Prinsesse Bababaga. Nu tror jeg "bare", at jeg skal læse den igennem og rette til i det uendelige. Jeg skrev udkastet med en regel om, ikke at slette noget og først være kritisk efterfølgende. Det har gjort, at jeg hurtigt har fået noget ned på papir.

Jeg tænker at sende kopi til min søster, Christian og Krølle og høre hvad de tænker om det. Jeg overvejer at finde en kursus, hvor jeg kan lære at skrive. En aftenskoleting måske? Og så skal jeg gå netværket igennem og undersøge hvem jeg kender, der er involveret i branchen. 

I øvrigt lyttede jeg til en podcast i morges, hvor de snakkede om at man som børnebogsforfatter skal regne med, at have 3 færdige manuskripter klar, når man sender til et forlag eller udgiver. De vil gerne se hvad man ellers kan. Podcasten var selvfølgelig amerikansk, så der er muligvis nogle andre forhold herhjemme. Men det er nok en god øvelse, sådan helt "kill your darlings" agtigt, underforstået, at jeg ikke skal knytte mig for meget til én ting, og bare blive ved med at skrive og udvikle mig.

Lidt tjanker på en fredag.

Det er lykkedes mig at skrive hver dag, siden jeg satte simple deadlines op for mig selv. Det gør processen nem og overskuelig. Jeg har outlinet historien i 7 kapitler og har nu skrevet et udkast af de første 5. 
Jeg har prøvet at udgive musik før, men jeg har aldrig prøvet at udgive en bog. En af mine egne største forcer er, at jeg bogstaveligt talt ikke tror at noget er umuligt. Hvis man går for den og arbejder hårdt, så kan alt lade sig gøre. 
Måske blive det ikke denne bog, der bliver udgivet, men så bliver den en vigtig lektion i en læringsproces. 
Denne blog er et godt værktøj. Den er god til at få et overblik over mine processer og fremskridt. Jeg kan bruge den til at fejre mine små sejre på afstand. Og senere kan den bruges som en marketingsplatform.

Jeg er startet på at skrive en bog.

I forrige uge begyndte jeg at nedskrive mine idéer til en børnebog. I går sammenfattede jeg idéerne på en side. Og i dag har jeg dannet mig et overblik, ved at dele historien op i kapitler. Jeg har skrevet én sætning i første kapitel. Jeg er officielt igang. 
Jeg ønsker at skrive en bog til mine døtre, og dele nogle fantastiske verdener, der findes i mit hovede, med dem. I håb om at det kan bringe dem glæde og udvikle deres fantasi og lyst til at finde på.

Denne blog bliver, i dagbogsformat, et overblik over processen. Dels til mig selv. Og dels til andre, som et led i en marketingsstrategi.

Jeg har givet mig selv nogle simple deadlines at arbejde ud fra. Jeg skal skrive minimum 500 ord om dagen. Jeg har en time til at gøre det. Jeg forsøger så vidt det er muligt at, skrive det samme sted og i det samme tidsrum hver dag. 
Jeg vil gerne udgive en børneroman på ca 10.000-15.000 ord med illustrationer af TOT.
Jeg skal have sendt et udkast til forlag inden 2018 er slut.

Det bliver spændende at finde ud af, hvor mange gange ovenstående ændrer sig, hvor mange nederlag jeg skal igennem, før jeg oplever sejre. Men jeg er spændt på projektet og glad for endelig at være kommet i gang. Det må være den første sejr. Jeg har i årevis talt om at skrive en bog. Fantasyromaner har altid været mig, og jeg har altid været overbevist om at, jeg kunne bidrage med noget positivt til genren med mine egne historier. Men nu starter jeg i det små, med denne børneroman om Prinsesse Bababaga.

Kryster Lübeck. Nå ja. Det er et midlertidigt pseudonym, som jeg har valgt. Jeg synes det lyder sjovt. Men ved ikke om det ender med det.