Ny historie

Nu prøver jeg at komme ind i en rutine, hvor jeg retter til i historien om Bababaga hver morgen, inden jeg møder på arbejde. Og hver aften, når ungerne sover (Saga ligger ved siden af mig og hoster helt sygt, hun har halsbetændelse. Øv.) og inden jeg går i seng, sætter jeg tid af til at skrive noget nyt. Minimum 300 ord som jeg flere gange har skrevet. Det er overkommeligt, men samtidig nok til det giver mening.

Jeg er startet på det i dag og dermed en ny historie om en lille paraply, der gerne vil ud og opleve al slags vejr, ikke kun regn. En gammel paraply holder den tilbage, at fortæller at den kun duer til regn, men til sidst bliver den lille paraply en stor parasol, som skygger for solen på strande fra Bellevue til Ipanema. Måske lidt søgt, men jeg synes det var en meget sød grimme ælling fortælling. Hvis jeg kan holde ordtallet på omkring 700, vil det være fedt. Det er også en god øvelse for mig i at skrive kort og præcis, men samtidig levende.

Jeg har altid gerne ville kunne et håndværk, og selv være i stand til at producere, når jeg har lyst til det. Dels som en kilde til indtægt, fordi det er sjovt at blive belønnet. Dels bare for at lave noget, jeg synes er meningsfuldt og beriger mit liv. Men jeg har ikke vist hvad det skulle være. Selvfølgelig skulle det være at skrive. Det er sjovt som man er begrænset af sig selv. Jeg bliver usikker og tænker, at alle er meget bedre. Men efter at jeg har fået sat "min skriveproces" i system, bliver jeg grebet af det her ukuelige gå-på-mod, som ligger i mig og jeg giver ikke en fuck for hvad andre tænker, og jeg er sikker på at alt kan lade sig gøre. 

I morgen eller fredag vil jeg prøve at huske, at oploade nogle af mine (dårlige) tegninger af persongalleriet i fortællingen om Prinsesse Bababaga. Hr. Suppe ser simpelthen så mega åndet ud. Og Faster Far ligner en fransk udgave af Blækvard fra Svampebob Firkant. Lol times.